Interkulturel dialog på arbejdspladsen
INTERKULTUREL DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN
– REKRUTTERING OG INTEGRATION AF NYE MEDARBEJDERE
PÅ KURSET FÅR I:
- Viden om kultur og kulturforskelle – indblik i andres og egen kultur
- Indblik i, hvordan danskheden ser ud med andre øjne
- ’Kulturel intelligens’ – forståelse for, hvad der kan ske i kulturmøder
- Redskaber til dialog – hvordan får man viden om den anden, og hvordan formidler man viden om sig selv?
- Redskaber til god integration – hvordan skaber man tydelighed og tryghed? Hvordan skaber man win-win
Danske arbejdspladser er ligesom dansk kultur: fyldt med indforståede begreber og kulturelle regler, som er indlysende for os der er ’inde’, men svære at begribe for dem der kommer udefra.
Det kan udfordre, når kulturelle værdier skal formidles, læres eller forhandles. Men det kan også berige.
Nogle virksomheder ansætter flygtninge af humanitære årsager, men mange finder ud af, at nye dialoger giver nye inspirationer og kapitaler – og mange ender med en overraskende positiv bundlinje.
I kan gøre jeres arbejdsplads ’kulturelt intelligent’ og gøre forskelle til fordele ved at give jeres medarbejdere nogle enkle tips og håndværk til et godt integrationsarbejde.
Kurset skræddersys til jeres medarbejdergruppe.
PRAKTISK OM KURSER OG FORLØB – TIDSRAMME, INDHOLD, MÅLGRUPPER OG PRIS
TIDSRAMME OG INDHOLD
- Et kursus stykkes typisk sammen af moduler på 3 timer.
- Med et enkelt modul ‘snuser man’ til emnet via oplæg og enkelte øvelser.
- Vælger man to eller flere moduler, er der mere tid til at tilegne sig stoffet og relatere det til egen praksis eller virkelighed. Der skiftes mellem oplæg, øvelser, gruppearbejde/erfaringsdeling og metodetræning. Desuden får man sjove hjemmeopgaver som fx ‘feltarbejde i egen kultur’.
- Det kan være en god ide at sætte moduler fra de forskellige kurser sammen og skræddersy dem til jeres målgruppe.
- Længere forløb – fx med indbygget rådgivning og sparring, eller refleksive opgaver undervejs – er også mulige.
FOR HVEM GIVER DET MENING OG HVORDAN?
- Jeg inddrager altid så vidt muligt aktuelle erfaringer og problemstillinger, så indholdet giver brugbar mening for deltagerne.
- Kurset kan bruges til at få viden om kultur, redskaber til dialog – men de kan også bruges til at skabe dialog mellem grupper, der vil blive bedre til at forstå hinanden.
- Kurset kan tilpasses alle målgrupper – ledelse, medarbejdere, brugere, undervisere, elever, mv…. Stort og småt.
- Kurset kan afsluttes med kursusbevis og udlevering af tilhørende fagbøger eller manualer.
FANDT DU IKKE det kursus eller foredrag, du søgte? Så ring eller skriv. Måske kan jeg designe et nyt kursus der passer præcis til jeres målgruppe.