INTERKULTUREL DIALOG i PRAKSIS – KULTURFORSTÅELSE
BLIV KULTURELT INTELLIGENT – EN ANTROPOLOGISK PIXI I KULTURFORSTÅELSE
PÅ KURSET FÅR DU:
- Viden om kulturbegreb og kulturel forandring i Danmark
- Indblik i kulturelle forskelle og værdier
- Redskaber til interkulturel dialog
Kultur er ikke noget man har, det er noget vi gør. Kultur skabes i mødet af det, vi har med os. Om mødet bliver frugtbart afhænger af, om vi kan se og forstå hinandens perspektiver. Det kræver en stor åbenhed og nysgerrighed – også i forhold til det, man selv bringer ind i mødet.
På dette kursus vender jeg kulturbrillerne om og kigger på, hvordan det er at komme udefra og møde os danskere. Verden må vendes på hovedet for at få rystet vores forforståelser og fordomme om hinanden løs, og for at starte på en frisk. Det kan der både være brug for i dagligdagen og i faglig praksis.
Kurset giver dig blik for alt det, der sker under overfladen i kommunikationen og nøgler til at se og gøre noget andet, end du plejer. Dermed får du mulighed for at nå andre steder hen med dialogen, end du plejer. Det giver både dig og den, du taler med, nye indsigter.
Kurset bygger på bogen ’To ristede med pita’, en undersøgelse om danskhed.
Det er muligt at tilkøbe bogen til kursusdeltagerne.
(Kurset kombineres godt med kurset ’Interview og samtaleteknik’, der giver konkrete antropologiske redskaber til at få værdifuld viden om hinanden.)