Elsker – elsker ikke

- en interviewbog om kærlighed og arrangerede ægteskaber

Hensigten med bogen er at give stemmer til nogle af de piger og kvinder, der tales om i medier og andre steder.
Jeg troede til en start, det skulle være en bog om tvangsægteskaber og social kontrol. Det blev det også – men det blev allermest en bog om kærlighed og ægteskab, drømmer og overbevisninger. Om at vokse op i en familie med andre rødder end de danske, og have ‘et ben i hver kultur’.

Fra bagsiden af bogen

“Min familie kendte Hassan og hans familie. De kunne fortælle mig, hvad jeg behøvede at vide. De kender mig bedst; de ved, hvordan jeg er, og hvordan jeg har det. Jeg havde tilid til, at de ville mit bedste, da de ledte efter en mand til mig.”
Ayshia, 27 år

“Jeg var kun ni år, da jeg kom til Danmark. Jeg har altid set mine danske kammerater gøre det, de ville. Jeg ville ikke bare pludselig kunne blive en jugoslavisk kvinde og gøre, som min mand forlangte.”
Hannah, 18 år

“Så græd jeg, græd og græd hele natten. I fem døgn kunne jeg ikke sove. Jeg kendte ikke ham, jeg var blevet forlovet med. Han kommer fra den samme landsby som mine forældre, og jeg havde set ham nogle gange, men jeg vidste ikke andet om ham, end at han hed Emre, og at han nu viste sig at være min forlovede.”
Diara, 14 år

“Min mor syntes, det ville have været bedste med min fætter. Ham kender hun, det ville være inden for familien, og hun mente, det ville være godt for mig. Det er jo det, hun har lært. Men det jeg har lært, det er, at man skal gå efter ham, man er forelsket i.”
Yasemin, 21 år

“Da jeg først havde fået fortalt min mor om min kæreste, var der jo en verden til forskel. Jeg havde ikke troet, at jeg ville få det så godt af at sige sandheden, og at den blev så godt modtaget. Jeg er faktisk forbavset over, så lang snor jeg får.”
Samira, 15 år

“Jeg var nok ikke bevidst om det dengang, men når jeg tænker efter i dag, tror jeg, jeg sagde ja for at komme hjemmefra. For selv at kunne bestemme. Jeg kan ikke komme i tanke om andre årsager, det var bare for at få friheden. Min mand kendte jeg jo stort set ikke.”
Fatima, 29 år