Praktisk

Erfaringer med tidsrammer, indhold og målgrupper:

 

KURSER OG FORLØB:

TIDSRAMME OG INDHOLD

  • Et kursus eller forløb stykkes typisk sammen af moduler på 3 timer.
  • Med et enkelt modul ‘snuser man’ til emnet via oplæg og enkelte øvelser. 
  • Vælger man to eller flere moduler i et forløb, er der mere tid til at tilegne sig stoffet og relatere det til egen praksis eller virkelighed. Der skiftes mellem oplæg, øvelser, gruppearbejde/erfaringsdeling og metodetræning. Desuden får man øjenåbnende hjemmeopgaver som fx ‘feltarbejde i egen kultur’.
  • Længere forløb – fx med indbygget rådgivning og sparring, eller refleksive opgaver undervejs – er også mulige.

FOR HVEM GIVER DET MENING OG HVORDAN?

  • Jeg inddrager altid så vidt muligt aktuelle erfaringer og problemstillinger, så indholdet giver brugbar mening for deltagerne.
  • Kurser og forløb kan bruges til at få viden om kultur, redskaber til dialog – men de kan også bruges til at skabe dialog mellem fx tværfaglige grupper, der vil blive bedre til at forstå hinanden.
  • Kurser og forløb kan tilpasses alle målgrupper – ledelse, medarbejdere, brugere, undervisere, frivillige, elever, mv…. Stort og småt.
  • Kursusforløb kan afsluttes med kursusbevis og udlevering af tilhørende fagbøger eller manualer.

FOREDRAG 

  • varer typisk halvanden time, men kan tilpasses – og gerne med efterfølgende dialog. Kan fx bruges ved fyraftensmøder.