Interkulturel dialog i praksis – tre grundkurser

TRE KURSER OM INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS

Interkulturel dialog er dialog, hvor ’kultur’ kan være i spil. Det sker oftere end vi tror, og vi behøver ikke have forskellige hudfarver for at gå galt og misforstå hinanden.

På følgende tre kurser får I viden om kultur og kulturmøder, og redskaber til frugtbar dialog. Kurserne kan vælges separat eller som sammenhængende forløb
(KLIK PÅ TITLERNE):

 

1: INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS – KULTURFORSTÅELSE
2: INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS  – INTERVIEW- OG SAMTALETEKNIK
3: INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS – DIALOG-ØVELSER

 

 

 

 

 Samlet overblik over de tre kurser:

 

1: INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS – KULTURFORSTÅELSE

PÅ KURSET FÅR DU:

  • Viden om kulturbegreb og kulturel forandring i Danmark
  • Indblik i kulturelle forskelle og værdier
  • Redskaber til interkulturel dialog

Kultur er ikke noget man har, det er noget vi gør. Kultur skabes i mødet af det, vi har med os. Om mødet bliver frugtbart afhænger af, om vi kan se og forstå hinandens perspektiver. Det kræver en stor åbenhed og nysgerrighed – også i forhold til det, man selv bringer ind i mødet.

På dette kursus vender jeg kulturbrillerne om og kigger på, hvordan det er at komme udefra og møde os danskere. Verden må vendes på hovedet for at få rystet vores forforståelser og fordomme om hinanden løs, og for at starte på en frisk. Det kan der både være brug for i dagligdagen og i faglig praksis.

Kurset giver dig blik for alt det, der sker under overfladen i kommunikationen og nøgler til at se og gøre noget andet, end du plejer. Dermed får du mulighed for at nå andre steder hen med dialogen, end du plejer. Det giver både dig og den, du taler med, nye indsigter.

Kurset bygger på bogen ’To ristede med pita’, en undersøgelse om danskhed.

Det er muligt at tilkøbe bogen til kursusdeltagerne.

(Kurset kombineres godt med kurset ’Interview og samtaleteknik’, der giver konkrete antropologiske redskaber til at få værdifuld viden om hinanden.)

 

2: INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS – INTERVIEW- OG SAMTALETEKNIK

PÅ KURSET FÅR DU:

  • Indføring i ’en antropologisk pixi’ og træning i de vigtigste metoder og tilgange
  • Forståelse for de forforståelser og fortællinger, der kan gøre kommunikation svær og forhindre os i at få ny viden om hinanden
  • Lyst til at gå ud og være nysgerrig og undersøgende ’på en ordentlig måde’

Antropologi er ’faget om forbløffelse’. Det handler om at se verden med brugerens eller den andens øjne.
Det handler om at undersøge ting på deres egne præmisser. At gå til andre mennesker med helt åbne øjne og ører og glemme det, man troede, man vidste. Og som kan stå i vejen for at opdage nyt. Det lyder let, men det er overraskende svært!

Kurset giver dig blik for alt det, der sker under overfladen i kommunikationen og nøgler til at se noget andet, end du plejer. Dermed får du mulighed for at nå andre steder hen med samtalen, end du plejer. Det giver både dig og den, du taler med, nye indsigter.

(Kurset kombineres godt med kurset ’To ristede med pita’ der giver redskaber til interkulturel dialog og forståelse for, hvornår og hvordan ’kultur’ er i spil.)

 

3: INTERKULTUREL DIALOG I PRAKSIS – DIALOG-ØVELSER

PÅ KURSET FÅR DU:

  • Kulturforståelse og dialogmetoder
  • En række øvelser, som giver indblik og skaber ’kulturel intelligens’ – og som du bagefter kan gå ud og bruge i arbejdet med dine ansatte, elever, frivillige eller kolleger

Interkulturel dialog er dialog, hvor ’kultur’ kan være i spil. Det er det oftere end vi tror, og vi behøver ikke have forskellige hudfarver for at gå galt og misforstå hinanden.

Små eksempler og illustrative øvelser kan somme tider være bedre til at vise, hvad der går galt – og pege på, hvordan man kan blive bedre til at kommunikere.

Jeg ved, at mange deltagere på mine forskellige kurser går hjem og bruger nogle af mine øvelser i deres arbejde. Mange har ønsket et kursus, hvor øvelserne er i fokus og hvor man får mulighed for at lære dem, så man kan gå hjem og bruge dem i sit arbejde. Så det tilbyder jeg nu!
Du vil kunne få hjælp til at skræddersy øvelserne til netop din målgruppe.

 


PRAKTISK OM KURSERNE – TIDSRAMME, INDHOLD, MÅLGRUPPER OG PRIS

 

TIDSRAMME OG INDHOLD

  • Et kursus stykkes typisk sammen af moduler på 3 timer.
  • Med et enkelt modul ‘snuser man’ til emnet via oplæg og enkelte øvelser. 
  • Vælger man to eller flere moduler, er der mere tid til at tilegne sig stoffet og relatere det til egen praksis eller virkelighed. Der skiftes mellem oplæg, øvelser, gruppearbejde/erfaringsdeling og metodetræning. Desuden får man sjove hjemmeopgaver som fx ‘feltarbejde i egen kultur’.
  • Det kan være en god ide at sætte moduler fra de forskellige kurser sammen og skræddersy dem til jeres målgruppe. 
  • Længere forløb – fx med indbygget rådgivning og sparring, eller refleksive opgaver undervejs – er også mulige.

FOR HVEM GIVER DET MENING OG HVORDAN?

  • Jeg inddrager altid så vidt muligt aktuelle erfaringer og problemstillinger, så indholdet giver brugbar mening for deltagerne.
  • Kurset kan bruges til at få viden om kultur, redskaber til dialog – men de kan også bruges til at skabe dialog mellem grupper, der vil blive bedre til at forstå hinanden.
  • Kurset kan tilpasses alle målgrupper – ledelse, medarbejdere, brugere, undervisere, elever, mv…. Stort og småt.
  • Kurset kan afsluttes med kursusbevis og udlevering af tilhørende fagbøger eller manualer.

PRISER

Priser, form og indhold er vejledende.

  • Kursus halv dag 3 timer: 7500.-
  • Kursus hel dag 6 timer: 12000.-
  • Korte foredrag 6000.-

Tillæg for transport, samt evt bøger og manualer.

FANDT DU IKKE det, du søgte? Så ring eller skriv. Måske kan jeg designe et nyt kursus der passer præcis til jeres målgruppe.