‘Når æren betyder alt’ – social kontrol og æresrelaterede konflikter

OM ÆRE OG ÆRESRELATEREDE FAMILIEKONFLIKTER

MED FOREDRAG ELLER KURSUS FÅR DU:

  • viden om kulturelle æresbegreber
  • indsigt i æresrelaterede problemstillinger – i minoriteternes hjemlande og i Danmark
  • viden om social kontrol og redskaber til at ‘spotte’, hvornår der bør gribes ind
  • redskaber til imødekommende dialog, der får både de unge og forældrene i tale
  • redskaber til forebyggende og opsøgende arbejde
  • redskaber til at undersøge og afklare en situation, hvor kultur er i spil

Kultur bevæger sig. Kultur er ikke noget man har, det er noget, vi gør. Dansk kultur forandrer sig – blandt andet fordi der hele tiden kommer nye mennesker hertil.

For de fleste, der kommer rejsende hertil, går det let at tilpasse sig de nye omgivelser – og de fleste tilflyttere er glade for det, Danmark giver dem og deres børn. Men for nogle kan det være svært og angstprovokerende at ændre kulturelle normer og vaner, og i nogle familier lider især børnene under det.

Disse familier lukker sig ofte og det kan være svært at komme ind og gå i dialog – også for dygtige fagfolk. En forståelse for de mekanismer, der kan være i spil i familierne, kan være vejen til dialog og forandring.

HVORDAN GIVER DET MENING FOR JER ?
Gennem de sidste år har jeg arbejdet for VISO (Socialstyrelsen) og været ude i en række kommuner for at klæde medarbejderne på med viden og redskaber om æresrelaterede konflikter. Klik her på ‘NYE EVALUERINGER’ for at se, hvad nogle af medarbejderne siger om opkvalificeringen.

Kurser og foredrag skræddersys til jeres medarbejdergruppe, så det giver mest mulig mening til de aktuelle sager, I måtte sidde med.