Det interkulturelle forældresamarbejde

REDSKABER til forældresamarbejde, så vi får alle forældre med og skaber trivsel for alle børn.
RÅDGIVNING og faglige udviklingsforløb til dagtilbud, skoler, boligsociale indsatser mv.

___________________________________________

Det betyder rigtig meget for børns trivsel og muligheder, at forældrene bakker op om samarbejde
- i dagtilbud og skole, og hvor barnet ellers skal lære og blive voksen på en god måde.
Der er bare nogle forældre, det er rigtig svært at få dialog med, og det er ofte de familer i udsatte positioner, hvor behovet er allerstørst.

FÅ REDSKABER TIL INTERKULTUREL DIALOG og skab samarbejde, der virker.
Se mere om hvad jeg kan tilbyde her:
FAGLIGT KATALOG

Udfordringer:

”Forældresamarbejdet er så vigtigt for børnene, men der er nogle forældre, det bare er svært at komme igennem til. De samarbejder ikke, de deltager ikke ved møderne, de forstår ikke, hvad vi forklarer dem. Og vi forstår vist heller ikke dem! Vi savner viden og redskaber til at få god dialog – det vil også hjælpe forældrene til en tryggere overgang til skolen.”
- Leder af dagtilbud.

Nye veje til forældresamarbejde:

”Mariannes viden og erfaring, sat overfor den pædagogiske praksis er en rigtig god kombi. Hendes tilgang var utroligt givende. På sin anerkendende, nysgerrige facon lykkedes det Marianne at stille os nogle spørgsmål som vi ikke kunne få øje på at stille os selv. Simple, selvfølgelige spørgsmål, som fortsat lever i vores praksis.”
- Leder af dagtilbud.

 

Problematik og udfordring:

Det halter stadig mange steder med at få alle forældre engageret i samarbejde om deres børn. Både dagtilbud og skoler gør, hvad de kan, for at leve op til de styrkede pædagogiske lærerplaner om at sikre trivsel, læring, udvikling og dannelse for barnet. Det kan være svært at få til at lykkes, hvis en samskabende forældredialog ikke fungerer.
Det kan være svært, hvis der fx er kulturforskelle, som ikke håndteres..For at børnene skal få en god start er et forbedret forældresamarbejde nødvendigt. En lang række undersøgelser har afdækket, at forældrenes samarbejde, engagement og støtte har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig. Mange forældre har ikke blik for, hvad deres støtte kan betyde – nogle er endda overbevist om, at det er bedre, hvis de holder sig væk.
De børn, der ikke kommer godt fra start i institutionslivet, trives ofte dårligt gennem skoletiden og det er tit dem, der ender med ikke at blive erklæret uddannelsesparate i udskolingen. Det er almen viden blandt lærere, vejledere og rådgivere – alligevel gribes der stadig ofte først ind, når det er for sent.
At klæde alle forældre på til samarbejde er en vigtig faglig opgave, som systemet bør tage langt mere alvorlig, både tidligt og løbende. Det er også en faglig opgave, som mange fagfolk i dagtilbud og skoler synes, er svær! De savner viden om, hvordan det kan gribes an på nye måder, der er mulige i en travl dagligdag.
De forældregrupper, der typisk ønskes bedre dialog med, er fx enlige/isolerede forældre, forældre med usikre/svage forældrekompetencer, sprogfattige/nye i Danmark, socialt/psykisk sårbare, forældre udenfor arbejdsmarked og med små netværk osv. Flygtninge- eller anden kulturel baggrund gør ofte udfordringerne dobbelte. Barriererne handler næsten altid om mangel på indsigt, dialog, tillid og relation. Dét kan der gøres noget ved, ofte ved små justeringer i tilgang og metode.

Løsninger og mål:

Min erfaring er, at alle forældre som udgangspunkt gerne vil samarbejde. Sundhedspleje og dagtilbud kan være det vigtige første skridt i forhold til at vise forældrene, at det nytter, og dermed danne grundlag for samarbejde hele vejen op gennem børnenes skolegang. De børn, der har forældrenes støtte hele vejen, får bedre muligheder for at blive uddannelsesparate og træffe gode valg for livet.
Forældre, der fra start oplever samarbejdet som meningsfuldt, engagerer sig. Vi skal skabe meningsfuldhed, og vi skal sikre, at det bæres med hen over de vigtige skift, fx fra dagtilbud til indskoling – og til udskolingen, hvor mange forældre falder helt fra.
De tidlige indsatser har en særlig vigtig rolle at spille for børn i udsatte positioner, og en særlig mulighed for at sætte gode spiraler i gang for de familier, der har brug for en hjælpende hånd med forældreskabet. Det gode forældresamarbejde er afgørende for barnets trivsel og læring i dagtilbud og skole – men også for forældrene selv, og ikke mindst for fagpersonalets fornemmelse for, om anstrengelser og intentioner bærer frugt. Også institutionerne vokser af, at intentionerne lykkes!
Et samarbejde i overgangene, fx mellem dagtilbud og indskoling – i samarbejde med forældrene – kan være guld værd for alle parter. Vi kan hjælpe forældrene med at blive klædt på til at blive trygge, styrkede og involverede i samarbejdet, allerede fra den spæde skolestart. Vi kan sikre flere flyvefærdige børn!

 

 

 

 

 

 

Hvem er jeg og hvad tilbyder jeg?

MARIANNE NØHR LARSEN

Jeg er antropolog med 25 års erfaring i interkulturel dialog. Jeg har lavet undersøgelser, udviklet metoder, undervist og skrevet en lang række fagbøger. Min røde tråd er at skabe større forståelse for forskellige udsatte grupper og at klæde fagfolk på med nye og fælles metoder og tilgange. Tør jeg tro på alle tilbagemeldingerne gennem årene, har jeg med enkle redskaber skabt resultater, der fortsat virker i praksis.

Jeg tilbyder opkvalificering, træning og rådgivning til organisationer og institutioner; til alle fagfolk i pædagogiske eller sociale fag mv. Jeg har gode erfaringer med at skabe samspil på tværs; det kan fx være mellem flere institutioner, eller fx mellem det boligsociale, dagtilbud, skole, vejledning mv.
Jeg deltager også gerne ’på gulvet’ og kan være med til at facilitere forældrearrangementer mv.

Jeg har fokus på ’de svære samarbejder’, hvor dialogen slår knuder. Det kan være udfordringer med forskellige typer af borgere, der kan være svære at samarbejde med, fx om deres børn i dagtilbud. Det kan handle om sprog, kultur, sociale skel osv. Udfordringer kan også være hos personale indbyrdes og tværfagligt, hvis man ikke har en fælles forståelse og tilgang.

Jeg hjælper dialogen på vej mellem borger og system og mellem forskellige faggrupper. Jeg kommer på besøg som ’det tredje øje’ og ser på udfordringerne udefra. Jeg vender kikkerten hele vejen rundt. Jeg ser på organisations/institutions-kulturen, dialogmetoderne og på menneskers forskellige ståsteder – og jeg ser på, hvad der sker i møderne mellem system og borger. Jeg oplever tit, at fagfolk er så optaget af at tale med hinanden om at gøre det godt, at de glemmer at spørge dem, det handler om – fx forældrene i daginsitutionen. Viden om forskellige virkelighedsforståelser, nysgerrighed og gode dialogredskaber bygger bro og nedbryder de barrierer, der står i vejen for forandring. Den viden kan vi fx få ved at bruge Dialogkort; et redskab der både virker i personalegruppen, ved forældremødet eller i individuelle samtaler.

Jeg bidrager med viden og hverdagsnære redskaber. Jeg giver indsigt i kultur og kulturmøder og opbygger ’interkulturel intelligens’. Jeg guider til at reflektere over egen praksis og inddrager jeres aktuelle udfordringer. Jeg hjælper med at skabe konkrete, realistiske handleplaner. Jeg giver jer en værktøjskasse med konkrete metoder. I får et nyt fælles ’sprog’ og en fælles tilgang.
En enkel, fælles indsats kan gøre en stor forskel. Fra institutioner, hvor jeg har kørt udviklingsforløb, hører jeg flere år efter, at personalet stadig bruger ’mine’ tilgange og metoder, og at det har gjort en verden til forskel for deres arbejde og resultater – og ikke mindst for arbejdsglæden og motivationen.

Se det faglige katalog om de forskellige muligheder for forløb.

 

Referencer fra forskellige typer af forløb

Børnehuset Stoppestedet i Lyngby, 2020
(Ser resultater to år efter et kursus, hvor personale fra to institutioner brugte en fælles lørdag på forældreindsatsen)
”… Mariannes viden og erfaring, sat overfor den pædagogiske praksis er en rigtig god kombi. Hendes tilgang var utroligt givende. På sin anerkendende, nysgerrige facon lykkedes det Marianne at stille os nogle spørgsmål som vi ikke kunne få øje på at stille os selv. Simple, selvfølgelige spørgsmål, som fortsat lever i vores praksis.”
Charlotte Wiitanen, leder af Børnehuset Stoppestedet

Esbjerg Kommune, Borger og Arbejdsmarked, dec 2019
(Fællesfaglig temadag med deltagere fra fagområderne dagtilbud, skole, bolig/helhedsplan, UU-vejledning, job m.v. Ønsket var at kommunen finder en fælles strategi ift at involvere forældre i at støtte deres børn)
”…På workshoppen oplevede vi Marianne som en kompetent og stærkt vidende oplægsholder på sit felt. Marianne fangede deltagerne med sine meget praksisnære eksempler, små praksisnære øvelser i løbet af dagen og meget konkrete budskaber… Deltagerne oplevede, at de fik nye perspektiver på forældresamarbejdet, som de kan bruge i deres videre arbejde. ”
Mie Vestergaard Sørensen, Udviklingskonsulent, Borger & Arbejdsmarked

Esbjerg Kommune, fælles faglig temadag om forældresamarbejde, 2019
(SSP-konsulents kommentarer)
”…I mit arbejde med etniske minoriteter oplever jeg ofte misforståelser og en generel mistillid til vores kommunale systemer… Et godt samarbejde mellem forældre og bl.a. skoler og myndigheder er et af de mest effektive redskaber til at forebygge kriminalitet, misbrug og generel mistrivsel blandt børn og unge. Derfor mener jeg, det er nødvendigt at gentænke vores tilgang til forældresamarbejde, så det i højere grad bliver relevant for forældre med minoritetsbaggrund…. Vi gik vi fra workshoppen fulde af inspiration… Det er min helt klare overbevisning, at alle faggrupper inden for de boligsociale, kriminalitetsforebyggende og trivselsfremmende fagområder vil profitere af at få Marianne på besøg.”
Alexandra Felski, SSP-konsulent i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune, Integrationsindsatsen, 2019
(Fællesfaglig temadag med personale fra otte dagtilbud samt sundhedsplejere. Anbefalingen er fra lederen af integrationsindsatsen.)
”…Dét at en del af os i Børn & Dagtilbud har fået en fælles oplevelse og læring, som vi kan referere til…. det er en gave for mig (og de øvrige), at de enkeltes handleplaner er nedskrevne og sagt højt i plenum på dagen, dette giver mig (og de øvrige) mulighed for konkret opfølgning på indsatsen i de enkelte afdelinger.”
Sara Petersen, leder af integrationsindsatsen, Børn og Kultur, Esbjerg Kommune

Grønlænderenheden, Aalborg Kommune, 2018
(efter VISO-forløb med følgeobservation og tre uddannelsesdage)
“…Den antropologiske vinkel har været meget nyttig, og har givet et godt perspektiv og gode handleforslag i forhold til den målgruppe af borgere som vi arbejder med. Man føler sig forstået, lyttet til og tryg i samarbejde med Marianne”.
Karolina og Linda, socialrådgivere ved Grønlænderenheden, Aalborg

Læs flere og uddybende referencer her.